Vores branche vil gerne levere løsninger og teknologier til landbruget, der kan bidrage til erhvervets grønne omstilling. Derfor var vi glade fejre det nye navn og nye forretningsområde; biostimulanter med vores medlemmer, da innovation, supplementer og alternative input i landbrugsproduktionen kan være med til at implementere trepartsaftalen og nå reduktionsmålene.
Vi havde til lejligheden inviteret repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer og Copa Cogeca til at inkludere os i overvejelserne omkring branchens bidrag og landbrugets fremtid.
"Landbruget får brug for nye teknologier til at dyrke de robuste arealer, for herigennem at give mere plads til skov og natur i sårbare områder. Trepartsaftalen er baseret på samarbejde og det er vigtigt, at det brede samarbejde fortsætter, så vi kan nå i mål - særligt nu, hvor de lokale omlægningsplaner skal i gang, "sagde Anders Panum Jensen, direktør for Grøn Trepart, Landbrug og Fødevarer.
"Integreret plantebeskyttelse, IPM, og værktøjer til at reducere pesticidanvendelsen bliver omdrejningspunktet i EU, når der skal findes løsninger på hvordan der kan dyrkes flere fødevarer på mindre arealer - også i betragtning af klimaforandringerne. Danske landmænd har en udviklingsiver og bruger allerede præcisionsværktøjer og andre nye teknologier i deres produktion, hvilket styrker deres konkurrenceevne i Europa," sagde Thor Gunnar Kofoed, formand for frøudvalg, Copa Cogeca.
Vi glæder os til at fortsætte vores indsats for at styrke landmandens værktøjskasse med flere, nye teknologier og løsninger - herunder konventionelle og biologiske pesticider samt biostimulanter - understøttet at plantebioteknologier og digitale løsninger.