Folkemødet viste sig fra sin bedste side med sol og en masse gode debatter med om bl.a. biologiske løsninger, klima og nye landbrugsteknologier. I vores egne to debatter is i samarbejde med henholdsvis Danske Vandværker og ESG365 satte vi fokus på frygt og følelser i mediedebatten og klimavenlige fødevarer.
Hopper vi med på frygtens karrusel?
Dokumenteret viden, tommelfingerregler og fake news var blandt emnerne til debat om frygtens karrusel i Drikkevandsteltet hos Danske Vandværker torsdag d. 12. juni. Lader vi os som forbrugere forføre af skræmmende overskrifter eller kan vi skelne følelser fra fornuft og fakta? Videnskaben er ikke bare et enkelt studie og husk nævneren i forhold hvor mange personer, et studie omfatter var blandt pointerne, da forfatter Hans Jørgen Nielsen præsenterede pointer fra sin bog Frygtens Karrusel.
Anders Risbjerg Johnsen, GEUS, bidrog med viden fra forskersiden om sine erfaringer med at få studier videregivet i journalistiske overskrifter og pointerede bl.a., at det er vigtigt at forbrugerne lytter til myndighedernes vurderinger og stoler på videnskaben. Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder, nævnte mediernes generelle tilgang; ‘if it bleeds, it leads’, i forhold til at få læsernes opmærksomheden at fake news heldigvis ikke er udbredt i Danmark.
Der var enighed i panelet om, at nuanceret viden skal bidrage til forbrugernes handling og dermed evne til at håndtere og vurdere tal og data. Gitte Lillelund Bech styrede dygtigt debatten og kunne konkludere, at drikkevandet i vandflaskerne på Bornholm - og fra vandhaner generelt ikke skaber bekymring blandt salens gæster.
Det klimavenlige køkken
En dejlig frokost med sunde råvarer var omdrejningspunktet for en god debat om klimavenlige fødevarer på Scenen for Samfundsansvar hos ESG365 fredag d. 13. juni med Rikke Ramm Eberlein, fra Lidl, Rasmus Prehn fra økologiske Landsforening, Anika Karlsen Thor fra Løgumkloster Højskole og vores bestyrelsesformand, Robert Racz fra BASF
Debatten kom bl.a. omkring vanernes magt i indkøbs- og madlavningssituationer og at nye teknologier i landbruget, herunder nye genteknologier, kan bidrage til at forædle robuste plantesorter og mindske madspild på markerne. Nysgerrighed for at prioritere de bæredygtige måltid og samtidig følge kostrådene skal være aktive valg hos os alle sammen. Landbruget producerer gerne de varer, forbrugerne efterspørger, men har brug for nye teknologier til at få mest muligt ud af de begrænsede produktionsarealer med respekt for miljøet.
