Plantebioteknologier bidrager til at gøre landbruget mere bæredygtigt ved bl.a. at udvikle selektive biologiske bekæmpelsesmidler og ved at øge udviklingen af modstandsdygtige plantesorter.

Internationalt, forskes der i at udvikle nye såkaldte bioteknologiske pesticider, som består af helt naturlige RNA- og peptidmolekyler der kan bidrage til at bekæmpe sygdomme og skadedyr i afgrøder. Her bruges bioteknologien sammen med viden om biologi og biokemi, til at slukke for særlige gener hos specifikke skadedyr, vira eller i svampe så de dør, eller ved at dæmpe for de enzymer som udløser sygdomme i afgrøden. Både nationalt og i EU er der en politisk ambition for at fremme muligheden for at anvende biologiske bekæmpelsesmidler.

Plantebioteknologi gør det også muligt for forskere at udvikle nye afgrødesorter med målrettede og ønskværdige egenskaber, hvilket f.eks. kan gøre planten mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer eller sygdomme. 

I EU forhandles der om et lovforslag, der skal gøre det nemmere at bruge nye genteknologier (NGT’er) inden for den europæiske planteforædling. Lovforslaget lægger op til, at NGT’er ikke længere skal høre under GMO-lovgivningen, men i stedet reguleres på lige fod med traditionel forædling som krydsning. De genetiske ændringer som man vha. NGT’er kan lave i en afgrøde, ville også kunne opstås ved traditionel forædling, blot over en længere tidsperiode. Forslaget blev fremlagt af EU-Kommissionen i 2023, og det forventes at blive stemt igennem under det danske formandskab inden udgangen af 2025.

NGT er blandt de nye plantebioteknologier, som medlemmerne af CropLife Danmark forsker i og området er et af de nye felter, som foreningen inkluderede i forbindelse med navneskiftet i begyndelsen af 2025.  

Hvad er NGT? 

Se EU-kommissionens forklaring af hvad NGT omfatter.