Digitale teknologier

Præcisionsteknologier bidrager til, at anvendelsen af pesticider optimeres og nye teknologier udvikles hele tiden.

Et stigende antal landbrug i Danmark anvender præcisionsteknologier. Sektionsstyring af marksprøjten og data fra satellitter og droner er nogle af de teknologier, som danske landmænd i stigende grad tager til sig for at sikre, at planteværnsmidler kun bliver anvendt de steder i marken, hvor der er behov, i rette doser og på rette tidspunkter.

Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 % af det danske landbrugsareal i 2025, hvilket er ca. uændret fra 2024. Der er derimod stigning i de underliggende teknologier. Præcisionsstyring med brug af GPS steg fra 71 % i 2024 til 74 % af arealet i 2025 - det vil sige satellitovervågning med positionsnøjagtighed på få centimeter. Satellitter bliver også brugt til markfoto, hvor anvendelsen heraf også er steget. Brugen af præcisionsteknologier er særligt steget blandt de yngre landmænd, da 60 % af landmænd under 40 år i 2025 bruger præcisionsteknologi mod 44 % af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Kilde: Danmarks Statistik 

Der er mange nye løsninger på vej til landbruget og flere af medlemmerne i CropLife Danmark har i de senere år investeret i mange nye digitale løsninger. De gør det muligt at anvende pesticider mere præcist og kun hvor og når, det er nødvendigt. 

Eksempler på digitale teknologier fra vores medlemmer

ONE Smart Spray : En revolutionerende marksprøjte, der med præcis og smart ukrudtskontrol giver rene marker hver gang med reduceret anvendelse af ukrudtsmidler.

BAYER timing tools : Smart Script i kombination med qPCR test for Septoria er en variabel og behovsbestemt løsning til hele marken. Fieldview er dataopsamling og analyse af markoperationer. 

Spray Assist og BYDV Assist er digitale hjælpeværktøjer, der kan effektivisere bedriften til fordel for udbytterne og miljøet.

 

Områder der omhandler Digitale teknologier

Artikler om Digitale teknologier

Velkommen

Log ind med din email